Navn
Fysiurgisk Massør & Sportsbehandler
Om mig
Mit navn er …, og jeg er massøren bag Flexmassage.
Jeg har altid haft en stor interesse for mennesker og trivsel, og mit arbejdsliv har ført mig vidt omkring. Jeg har i mange år arbejdet aktivt med både børn og voksne, men også tilbragt utallige timer bag en computer indenfor digital marketing. Det har givet mig et førstehåndskendskab til, hvordan kroppen kan blive belastet – både af fysisk arbejde og stillesiddende kontortid. Massage har derfor i mange år været en naturlig del af mit eget liv.
I dag er jeg uddannet fysiurgisk massør og sportsbehandler. Jeg brænder for at hjælpe andre med at få en stærkere, mere velfungerende krop og ikke mindst for at afhjælpe smerter, spændinger og gener, så hverdagen bliver lettere. Jeg lægger vægt på både det forebyggende og det behandlende, og jeg arbejder altid med udgangspunkt i den enkeltes behov.
For mig handler massage ikke kun om teknik, men om nærvær, forståelse og et målrettet arbejde med at skabe balance i kroppen. At kunne hjælpe mine klienter dér, hvor de befinder sig – og give dem en mærkbar forskel i hverdagen – er det, der gør mit arbejde meningsfuldt.
Sådan fungerer det
1. Book online
Du vælger en behandling og indtaster dine oplysninger i bookingen.
2. Jeg kommer til dig
På det aftalte tidspunkt ankommer jeg og sætter briks og udstyr op.
3. Behandlingen
Du lægger dig tilrette på briksen og modtager din behandling.
4. Afslutning og betaling
Efter behandlingen pakker jeg sammen og vi afregner med enten kort, kontanter eller MobilePay.
3 gode grunde til at vælge FLEXMASSAGE
Fleksibilitet, der passer dig
Slip for transport og ventetid – du får professionel massage i dit eget hjem eller der hvor du er.
Personlig behandling
Ud fra erfaring med forskellige typer belastninger, tilpasser jeg behandlingen efter dine behov.
Nem og enkel booking
Du booker hurtigt og overskueligt online – så klarer jeg resten.
Hvilken behandling bør jeg vælge?
Det kan være svært at vide, hvilken massageform der passer bedst til dig. Her kan du læse mere om de forskellige behandlinger, jeg tilbyder, og få et bedre indtryk af, hvad der kunne være det rette valg. Uanset hvilken behandling du vælger, tilrettelægger jeg den altid efter dine behov. Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig på info@flexmassage.dk.
Afspændende massage
Denne form for massage har fokus på ro, velvære og mental afspænding. Behandlingen foregår i et roligt tempo med blide og lange strøg, der hjælper kroppen med at slippe spændinger og stress. Den afspændende massage er velegnet, hvis du har brug for at falde ned i gear, få mere overskud i hverdagen eller ønsker at forkæle dig selv med en pause fra en travl hverdag.
Selvom behandlingen er blid, har den en mærkbar effekt på blodcirkulation, søvn og generel velvære.
Fysiurgisk / Dybdegående massage
Her arbejdes der mere målrettet og dybdegående med kroppens muskler. Fysiurgisk massage er en behandlingsform, der effektivt afhjælper muskelspændinger, ømhed og smerter, som ofte opstår ved stillesiddende arbejde, fysisk belastning eller gentagne bevægelser.
Jeg anvender forskellige greb og teknikker til at løsne bindevæv og muskulatur, forbedre blodcirkulationen og give kroppen bedre bevægelighed.
Behandlingen er oplagt, hvis du døjer med spændingshovedpine, stiv nakke, ømme skuldre eller smerter i ryg og lænd.
Sportsmassage
Sportsmassage er udviklet til dig, der er fysisk aktiv eller dyrker sport – uanset om det er på motionsplan eller på højt niveau. Behandlingen kombinerer dybdegående teknikker med fokus på de muskler og områder, der belastes mest under træning eller konkurrence.
Formålet er at fremme restitution, forebygge skader og optimere din præstation. Sportsmassage kan både anvendes som en del af opvarmning, som behandling efter træning eller som et redskab til at komme sig efter skader.
Du behøver dog ikke være elitesportsudøver for at have gavn af sportsmassage – den er lige så effektiv for dig, der blot vil passe bedre på din krop i forbindelse med en aktiv livsstil.

